Hvilket Gudhjem
 
Hvad enten
vi er født
Mogensen Rasmussen
eller born Holm
 
Er vi skabt
til arbejde
men også
hvile
 
Så ferie ferie ferie
slap af slap af
vi tog til
Gudhjem
 
Gik på restaurant Brøddan
som betyder
en vej der løber
på en stejl bakke
 
Dejlig buffet
nougatis med nougat
jordbæris med jordbær
appelsinis med appelsin
 
Fantastisk is
men man kan også
få sit eget
Gudhjem med Gud
 
Alligevel kan livet være
som en brøddan
det kan gå opad
det kan gå nedad
 
Men der er håb om et sted
med Paradisbakker og søpark
og havet findes ikke mere
hvilket Gudhjem
 
                                           nr 27062013
 
Vi var på ferie i Gudhjem Søpark. På en restaurant sagde Birgit: ”Nougatis med nougat o.s.v” – og så tænkte jeg: ”Gudhjem med Gud”, og ”Hvilket Gudhjem” var der. Billedet ”Sol over Gudhjem” er fra kirken i Gudhjem d. 27/6-2013.
Joomla templates by a4joomla